Oplev Vestkysten i lavsæson

I lavsæson hviler en helt særlig ro over Vestkysten. Tempoet er lavere, der er bedre plads, og priserne er ofte markant lavere end i sommerperioden. Det giver mulighed for at få mere ferie for pengene, når du booker et sommerhus hos Jysk Ferie!

Vesterhavet er ret fantastisk i vinterhalvåret. Det rå vinterlandskab, den friske luft og de åbne strande giver en ferie med nærvær og tid til at koble af. Efter en gåtur langs vandet er det ekstra rart at komme tilbage til varme omgivelser, god mad og afslapning indendørs. Fyr op i brændeovnen, og nyd at være sammen med dem, du holder af, i helt eget tempo. 

Lavsæson er et oplagt tidspunkt at booke et sommerhus på, hvis du vil have gode priser, masser af ro og en ferie med fokus på afslapning både ude og inde.

Find et sommerhus
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Tag hyggen med indenfor

Når vinden bider udenfor, er det fristende at søge inden for i varmen. Lavsæson ved Vesterhavet er lig med indehygge med alt, hvad det indebærer - brætspil, gode måltider, varme drikke og tid til bare at slappe af. Sæt en god film på fjernsynet, fyld skåle med snacks og synk ned i husets sofa, imens filmen spiller. Sænk skuldrene til lyden af de knitrende gløder i brændeovnen, og nyd duften af simremad fra køkkenet. Lavsæson er lig med god tid til afslapning - og til kvalitetstid. 

Hvis du vil have lidt selvforkælelse - eller forkæle din familie - på ferien, så er det hos Jysk Ferie er det også muligt at booke sommerhuse med indendørs pool.

Sommerhuse med pool og sauna

Tag dit ophold til næste niveau med selvforkælelse og badegaranti. Hos Jysk Ferie finder du et stort udvalg af sommerhuse med pool og/eller sauna, hvor du kan bade uanset vejret udenfor. Slip børnene løs i poolen, mens du slapper af i nærheden eller laver mad i køkkenet. Efter en frisk tur ved Vesterhavet kan du runde dagen af med varme i saunaen.

Kontrasten mellem det rå vejr udenfor og de varme faciliteter indenfor skaber de perfekte rammer for afslapning. I lavsæsonen er sommerhuse med pool og sauna et oplagt valg, fordi ferien ikke afhænger af vejret, men af de muligheder du har lige dér, hvor du bor.

Indendørs seværdigheder

Der er mange spændende ting, du kan opleve indendørs, når du holder ferie i lavssæson.

Tager du afsted i november måned, kan du besøge Sea War Museum, og blive klogere på søkrigen i Nordsøen under Første Verdenskrig. Holder du ferie i januar eller februar, er Jyllandsakvariet et besøg værd! Her kan du komme helt tæt på dyrelivet i Vesterhavet.

Er du til en god smagsoplevelse, finder du også et væld af lækre spisesteder langs Vestkysten. Nyd alt fra caféburgere til tapas, fisk og brunch - og kig ud på det flotteste vintervejr imens!

Find en smagsoplevelse

Vinterbadning

En oplagt aktivitet i lavsæson er vinterbadning!

Vinterbadning ved Vesterhavet er en oplevelse for dig, der gerne vil mærke naturen helt tæt på. Det kolde gys, den friske luft og lyden af bølgerne giver et energiboost, som mange vender tilbage efter.

I lavsæsonen er der god plads på stranden, og naturen føles endnu mere rå og ægte. Efter et hurtigt dyp i havet er det ekstra rart at komme tilbage i varmen - og måske søge ind i saunaen, hvis sommerhuset har sådan en. Vinterbadning en en skøn aktivitet, som passer perfekt til vinterhalvåret ved Vesterhavet.

Læs mere om vinterbadning